OM MIG
Menneskets første leveår er ubestridt det vigtigste! Derfor har det også altid haft mit største fokus.
Mit navn er Sascha Salvad og jeg er indehaver af Babyglad.
Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet bredt med børn i mere end 15 år. Særligt med de yngste børn i alderen 0-3 år.
Jeg har en bred erfaring med arbejdet omkring børn og deres familier.
Jeg brænder for at understøtte den motoriske og sproglige udvikling, da den er utrolig vigtig for barnets trivsel og udvikling.
Jeg har derudover valgt at uddanne mig til ammeterapeut og hjælper nu også kommende og nybagte mødre med at opnå det ammeforløb de drømmer om – og håber på.
Selvom amning er det mest naturlige, så er det ikke altid let. Og nogle gange har både barn og familie brug for hjælp og vejledning.
Jeg har selv ammet mine 4 børn og ved hvilken betydning det har, at kunne få den rette hjælp og støtte. Alle ammeforløb er forskellige og selv om man har haft et eller flere fantastiske og uproblematiske forløb, så kan nummer tre, fire eller fem vise sig at blive helt anderledes.
Alle der ønsker det, fortjener at få mulighed for et succesfuldt ammeforløb – og det er min motivation for at lave det jeg gør.
Jeg glæder mig at møde jer!